Slavepisker, kontrolfreak, krukket, arrogant og tæt på at have storhedsvanvid. Det var nogle af de ord, der i en ophidset mediedækning blev hæftet på balletmesteren Peter Schaufuss. Først røg han i en bitter kamp med Holstebro Kommune. Derpå i et gedigent slagsmål med hele det danske kulturparnas, der endte med, at den daværende kulturminister Carina Christensen (K) tog al dansk statsstøtte fra ham.

I 2012 fik Peter Schaufuss dog noget af en internatonal revanche, da han i forbindelse med OL-åbningen i London viste sin anmelderroste Tjajkovskij-trilogi for et publikum, der kom fra hele verden: Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren. Sammenlagt en heldagsforestilling. Hver enkelt ballet kan dog også ses for sig.

Peter Schaufuss holder i dag til i London efter at have forsøgt at slå sig ned med balletten i både Odense og Vejle. Den prisbelønnede trilogi var Peter Schaufuss-ballettens allerførste forestilling i september 1997 og lagde dengang grundstenen til, at der i dag findes et kompagni. Og det overlever, selv om tæppet blev trukket væk under balletten i 2010. Men hvordan?

International konkurrence
”Det er selvfølgelig umuligt at gøre alt det samme, som vi kunne før, da vi holdt til i Danmark. Udvikling, uddannelse og forestillinger de helt små steder er desværre ikke en del af vores program, men ej heller vores opgave. Vi har som en virksomhed koncentreret os om produktet, som er forestillingerne. Vi har kun to fuldtidsansatte, en teknisk direktør, en bogholder. Produktet forestillingerne er fremstillet og øvet i udlandet, og danserne er tidsansatte. Det vil sige kun ansatte, når der prøves og afvikles forestillinger. Danserne er de allerbedste internationale på markedet, og produktionerne er fuldt på højde med det, vi leverede tidligere, måske endda af højere karat, da vi nu også skal kunne konkurrere på det internationale marked for at overleve,” siger Peter Schaufuss.

Da jeg kalder ballettens diskussioner med Holstebro Kommune og den danske stat for »skærmydsler«, kalder Peter Schaufuss ordet for »en underdrivelse«: ”Det var den værste form for kulturel diskrimination af yderzonerne og provinsen i Danmark – taget i København. Tilmed var det en rigtig dårlig økonomisk beslutning politisk. Vi medvirkede immervæk ved åbningen af De Olympiske Lege i London med Tjajkovskij-trilogien. Og det er da lidt grotesk at tænke sig, at vi skulle repræsentere Danmark kulturelt ved denne lejlighed uden nogen form for tilskud, mens Den Kongelige Ballet var på ferie. Det Kongelige Teater var inviteret, men sagde nej, og derefter fik vi chancen,” fortæller Peter Schaufuss.

Et bittert brud
Bruddet mellem Peter Schaufuss Balletten og Holstebro Kommune blev bittert. De to parter var igennem længere tid på konfrontationskurs. Til sidst stillede kommunen Peter Schaufuss stolen for døren og trak det årlige tilskud på 2,5 millioner kroner tilbage. Kommunen havde dog lige brugt godt 30 millioner kroner på at bygge et nyt kulturhus til ham, hvorefter Peter Schaufuss forlod byen.

Først kastede han blikket på både Aarhus og Odense, men endte i Vejle – der dog ikke kunne yde et egentligt driftstilskud. Dermed mente politikerne på Christiansborg, at forudsætningerne for at yde statstilskud forsvandt. Med forudsætningerne mente de nemlig, at han havde et reelt samarbejde med yderområderne i Danmark – nemlig en medfinansiering fra enten Holstebro eller Vejle.

”Vi fortsætter dog med at spille. Men uden statstilskuddet kan vi ikke spille ude i de små teaterforeninger. Så det er mest de danske byer, der ikke i forvejen har et stærkt kulturliv, der kommer til at betale den højeste pris,” mener Peter Schaufuss. Han mener, det var ulovligt, at den dansk stat fratog ham støtten, og han har derfor indbragt Carina Christensen for ombudsmanden. »Much ado about nothing«, skrev Shakespeare – og Peter Schaufuss har da også lagt »skærmydslerne« bag sig.

I det engelsksprogede program til forestillingerne skriver Peter Schaufuss, at de tre balletter kan ses som én lang historie. ”Samtidig kan de sagtens ses som separate produktioner, men oplevelsen bliver større, hvis man oplever hele forløbet. Tjajkovskijs biografi bliver flettet ind i musikken og i plottet. I enhver kunstners produktion findes der prismer af personens privatliv. H.C. Andersen er et godt eksempel, men dette findes også i Tjajkovskij og hans musik,” siger Peter Schaufuss.